Gå til indhold

Parodontosebehandling

Har du fået parodontose? Så er du langt fra den eneste - knap halvdelen af landets voksne befolkning er i nøjagtig samme situation. Her kan du læse mere om, hvad du selv kan gøre for at forebygge udviklingen af parodontose, og hvordan du skal forholde dig, hvis det er for sent at undgå parodontose.

Hvad er parodontose?

Parodontose er en sygdom, som rammer tandkødet og knoglen omkring tænderne. Sygdommen skyldes, at bakterier og affaldsstoffer fra tandplak og tandsten samler sig omkring tandkødet og knoglen. Det kan føre til ømhed og betændelse i tandkødet, og at knoglen omkring tænderne gradvist ændrer form og bliver mindre.

For at forebygge parodontose er det vigtigt, at du sørger for at holde en god mundhygiejne. Det kan du gøre ved at børste dine tænder grundigt og bruge tandtråd hver dag til at rense mellem tænderne.

Hvordan behandles parodontose?

Hvis det er for sent at undgå parodontose, hjælper vi dig med at give dine tænder og tandkød optimal parodontosebehandling. Én af metoderne i behandlingen kan være kirurgi på tandkødet. Vores dygtige medarbejder, Sara, er specialist, netop når det handler om parodontosebehandling. Og når det er relevant, bruger vi løsningen som et supplement til forløbet hos vores tandplejer.

Som udgangspunkt bestræber vi os på at lave forebyggende behandlinger, så du kan undgå udviklingen af parodontose. Er processen for fremskreden til mindre indgreb, kan det være nødvendigt med en parodontosebehandling. Det er vigtigt, at du løbende sørger for grundig tandbørstning og brug af tandtråd og lærer, hvilke faresignaler du skal holde øje med, så du har bedre mulighed for at nå at bremse en eventuel kommende parodontose. Derfor kan du her læse lidt om de forskellige stadier, der fører til sygdommen, så du kan nå at reagere, inden det er for sent.

Parodontose - de forskellige stadier

Parodontose kommer ikke fra den ene dag til den anden. Man går nemlig gennem forskellige faser først. Dog kan sygdommen komme snigende, uden du mærker ret meget, og derfor kan det, hvis du ikke er opmærksom, udvikle sig, og her vil en parodontosebehandling blive nødvendig.

Hvis du ikke børster dine tænder grundigt nok og sørger for at bruge tandtråd, vil der samle sig bakterier i tandkødsranden. Får du ikke fjernet disse bakterier, vil de gro fast på tænderne og danne plak. Plak vil, hvis du ikke får børstet det væk i tide, forkalke og blive til tandsten. Denne tandsten vil irritere tandkødet, hvilket resulterer i, at tandkødet hæver op og bliver betændt. I denne forbindelse vil du ofte opleve blødning fra tandkødet ifm. tandbørstningen pga. en tandkødsbetændelse.

Det er vigtigt, at tandkødsbetændelse bliver behandlet hurtigt, da det vil udvikle sig til parodontose, så en parodontosebehandling vil blive nødvendig, hvis ikke betændelsen bliver taget hånd om i tide.

Heldigvis kan tandkødsbetændelse behandles hurtigt ved, at en tandlæge fjerner tandstenen. Her vil betændelsen ofte hurtigt gå over. Hvis ikke tandkødsbetændelsen bliver taget hånd om i tide, vil knoglen blive angrebet og gå i opløsning, så den ikke kan holde ordentligt på tænderne. I denne forbindelse vil tænderne løsne sig og åbne for, at flere bakterier komme længere ned langs tanden og betændelsen vil forværres yderligere.

Parodontosebehandling hos Tandstøberiet

Målet med en parodontosebehandling er at stoppe sygdommen, inden tænderne begynder at falde ud. Tandlægen vil starte en parodontosebehandling med at foretage en tandrodsrensning, så alle bakterier kan fjernes. Denne behandling er ofte kompliceret og tidskrævende, og da tandkødet ofte er meget ømt, kan det blive nødvendigt med en lokalbedøvelse.

Jo mere fremskreden parodontosen er, jo dybere vil tandkødslommerne blive. Her vil det i nogle tilfælde kræve en tandkødsoperation for at få mindsket tandkødslommernes dybde og få fjernet bakterierne ved tandroden. Derudover vil tandlægen også forsøge at få genopbygget den opløste knogle.

Hvis man kun har parodontose ved en enkelt tand, kan det være muligt at nøjes med en membranbehandling, hvor tandlægen under et operativt indgreb lægger en tynd membran, der skal genopbygge knoglen.

Vil du vide mere?

Er du i tvivl, om du har fået parodontose? Så er det en god idé at kontakte din tandlæge, som kan rådgive dig i det videre forløb.

Vil du vide mere om rodbehandling, eller har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os - så hjælper vi dig godt videre.

Online bookingKontakt

Vi hjælper dig godt videre med parodontosebehandling

Hos Tandstøberiet har vi en filosofi om altid at forbedre os. Ikke kun vores patientoplevelse, men også vores behandlinger - herunder vores parodontosebehandling.

Vi har fokus på at anvende den nyeste viden og teknologi i praksis. Dette kan mærkes på alt, hvad vi foretager os. Lige fra man træder ind ad døren, gør vi vores ypperste, for at du skal føle dig velkommen og godt tilpas.

Oplever du problemer med parodontose, vil du have råd til, hvordan du forebygger parodontose, eller har du blot spørgsmål til en behandling, er du mere end velkommen til at kontakte os - så hjælper vi dig godt videre.

Kontakt os

Usynlig bøjle

Usynlig bøjle er en moderne tandlægebehandling, der giver dig mulighed for at få et smukt smil uden at skulle gå igennem den traditionelle bøjlebehandling.

Læs mere

Tandbro

Læs mere

Paradentose

Læs mere

Rodbehandling

Læs mere